LOVSANG.

Gud ønsker, at vi lovsynger ham. Han fortjener det også. Nogle gange synger vi superglade sange til Gud. Andre gange kan vi synge helt stille og bare tilbede Jesus.

Du har sikkert set Danmark spille landskamp enten i fodbold eller håndbold. De danske tilskuere bliver helt vilde, hvis danskerne banker det andet hold - især når det er en vigtig kamp. Så synger de: >>Sejren er vor, vi har vundet, sejren er vor<< og hopper og danser. De viser, at de er glade for spillerne. Og det er som om, man bliver endnu mere glad ved at juble sammen med en masse andre. Man kan sige, at de lovsynger spillerne for deres gode kamp. Det er på en måde det samme, vi gør, når vi lovsynger Gud. Vi takker Gud i vores sang for, hvad han har gjort. For eksempel at han tilgiver os for alle de ting, vi gør forkert. Eller når vi synger om, hvor stor han er. Han er stor, almægtig, trofast. Men det er ikke kun korte sange, der er lovsange. En lang salme, som dem vi synger i kirken, kan også være en lovsang. Der findes nemlig forskellig lovsang. Nogle gange synger vi superglade sange til Gud ligesom tilskuerne efter en sejr. Jesus har jo også vundet en sejr, nemlig over døden. Andre gange kan vi synge helt stille og bare tilbede Jesus, fordi han er en stor konge.

Gud fortjener lovsang.

4000 mænd havde som deres arbejde at lovprise Gud i det første tempel i Det Gamle Testamente (1. Krønikebog 23,5 side 379). De havde alle mulige slags instrumenter, trommer, trompeter, harper, fløjter med mere, som de bare skulle gå amok på. Men hvorfor skal vi lovsynger? Bibelen siger flere steder, at det er vigtigt og faktisk også noget dejligt (Salme 147,1 side 562). Gud ønsker, at vi lovsynger ham. Han fortjener det også. Men ligesom med andre ting, Gud vil, at vi skal gøre, er det også fordi, det er godt for os. Når vi synger, minder vi hinanden om, hvem Gud er. Hvad han har gjort og hvad han giver. Det får glæden ved at tro på Gud til at vokse. Det er nemlig rart at dele gode ting med hinanden. En tur i Tivoli eller en varm dag ved stranden - det minder man tit hinanden om senere: >>Synes du ikke, det var kanon at være ude at bade<< eller >>Det sugede bare for vildt i maven at køre i rutschebanen<<. I Bibelen står der, at lovsang er det samme som at bygge vej for Gud, så han kan komme frem (Salme 68,5 side 516). Du kan sammenligne det med et hus, der har mange forskellige rør, for at vandet kan nå frem til vandhanen fra vandværket. Når vi synger, er det ligesom at lave >>rør<< i os, så Gud kan komme igennem til os og fylde hele vort liv. Vi åbner os for Gud. Han kommer i centrum og bliver det vigtigste for os. Og når Gud fylder mere, så er det som om, vore problemer også bliver mindre, for så tænker vi mere på ham og husker på de gode ting, han har lovet i Bibelen.

David.

Kong David fra Bibelen var rigtig god til at synge og spille. Han har også skrevet mange salmer. Før David blev konge, blev han nogle gange kaldt op på slottet til den gamle konge, Saul, for at spille og synge for ham. Saul, som var holdt op med at leve med Gud, havde det nogle gange meget dårligt. Men når David sang lovsange, fik Saul det bedre (1. Samuel 16,23 side 261). Det er som om, lovsangen hjælper mod den slags. Guds modstandere har slet ikke lyst til at være i nærheden af nogen, der lovpriser ham. Det er også dejligt at synge lidt til Gud, hvis man er bange. Det har jeg tit gjort, når jeg ikke har kunnet sove, fordi jeg tænkte på det monster, der måske var under min seng.

Helt ærligt.

At være kristen betyder ikke, at man altid skal være glad. Vi har lov til at være ærlige overfor Gud. Faktisk vil han helst, at vi er ærlige og fortæller ham, når det hele er så trist, at vi slet ikke har lyst til at synge (Ordsprogenes Bog 25,20 side 584). Når vi så synger, er det ligeså vigtigt, at vi er ærlige. Det kan fx være, du ikke rigtig føler, at du elsker Jesus, selv om du godt nok stod og sang det nede i juniorklubben sammen med alle de andre. Sådan har jeg det tit. Men da vender jeg ordene i sangen inde i mig selv til: >>Jesus, jeg vil gerne elske dig<<. Det må vi godt, for rigtig lovsang er ærlig lovsang (Jakobs Brev 5,13 side 1113). Nogle står med løftede hænder og lukkede øjne, når de lovsynger. Det kan være en god ting, hvis det hjælper os med at tænke mere på Gud. Lidt som når man beder og lukker øjnene for ikke at blive forstyrret af tingene omkring sig. Samtidig viser man Gud, at det er ham, man vil være hos. Ligesom et lille barn der løfter hænderne op til sin far for at sidde hos ham. Men man kan også bare sidde ned, hvis det er sådan, man har det bedst med at tilbede Gud.

Kæmpefest.

En dag skal vi komme med til kæmpefest og lovsang i himlen. Den lovsang her på jorden er kun en lille prøvesmagning, som hjælper os til at holde fast i Jesus. Men da skal vi være endnu mere glade, end nogen fodboldtilskuere nogensinde har været. Vi >>skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde<<, står der i Bibelen (1. Petersbrev 1,8 side 1114). Det blive bedre end selv den bedste strandtur. Kære Gud, jeg vil også lovsynge dig, fordi jeg en dag må være sammen med dig i himlen.

Hej med jer!

Jeg hedder Dennis og jeg er 12 år. Jeg kan godt lide at synge og lytte til musik. Jeg hører musik hver dag og synger tit. Jeg synger især, når jeg cykler. Det hjælper en med at cykle i et fast tempo. Min yndlingssang i Fælles Sang er nr. 6: Blodet som randt, fordi den fortæller noget meget vigtigt. Nemlig at Guds nåde er ufattelig stor. Hilsen Dennis.

(vers 1). Blodet som randt, smerterne som du bar. Forladt af mennesker, forladt af Gud din far. Du gav afkald på din trone, du Guds søn med tornekrone. Hele verdens skyld har du betalt! Gud din nåde er større end ord kan si´. Gud din nåde den viser mig min værdi! En ufattelig pris har jeg kostet dig. Gud din nåde er liv for mig.

(vers 2). Du ofred´ alt for at redde mig. Din store kærlighed, den udholdt dødens vej. Du var villig til at sone for at vinde livets krone. Nåden den er mer´ end dyrebar! Gud din nåde er større end ord kan si´. Gud din nåde viser mig min værdi! En ufattelig pris har jeg kostet dig. Gud din nåde er liv for mig. (Jan Honingdal. Fælles Sang nr. 6).