DET KRISTNE HÅB.

På et eller andet tidspunkt oplever vi alle sammen at nogen, vi holdt af, dør. Når det sker, er det allerbedste til at hjælpe os gennem sorgen vores kristne håb. Gud har lovet sine børn, at livet på jorden skal fortsætte i himlen - i Guds fantastiske herlighed.

Hvad laver du om lørdagen? Sover længe - spiller PC, Playstation, dyrker sport eller går med aviser? Kan du huske, hvad der skete sidste lørdag eller lørdagen før igen? Som regel ligner vore lørdage hinanden til forveksling. Men for mig er der en ganske bestemt lørdag, som jeg aldrig glemmer: Lørdag den 1. februar 1992. Altså for godt 10 år siden. Egentlig lignede den mange andre lørdage. Vi havde sovet lidt længere, end vi normalt gjorde. Vi brugte god tid til morgenkaffen. Snakkede lidt om, hvad vi skulle have købt ind til næste uge. Børnene kom i tøjet. Af sted gik det til byen. Da vi kom hjem igen, gik vi lige over på den anden side af vejen for at snakke med vore naboer. Børnene stod der også sammen med os. Af og til løb de over vejen og kom tilbage igen. Egentlig var vi ikke helt trygge ved situationen. På den anden side var børnene vant til vejen og havde mange gange gået sammen hen til legepladsen, der lå lidt længere henne. Pludselig, mens vi stod der, sagde vores dreng: >>Jeg løber<< og før vi fik reageret den mindste smule, var han allerede ude på vejbanen. Allerede i det øjeblik vidste vi, at det var helt galt - ulykken kunne ikke undgås. De næste timer var totalt kaos. Bilen - bumpet - mennesker - ambulance - Jesus hjælp os - håb - død - læger - sygehus - besøg - blomster - flag på halv - en tom seng - tomhed - uvirkelighed - stilhed... Vores dreng døde!

Har du mistet?

Måske har du også prøvet at miste en, du holdt rigtig meget af, én du måske aldrig troede, du skulle komme til at undvære. På et eller andet tidspunkt i livet oplever vi alle sammen at miste. Når det sker, dukker der altid en masse spørgsmål op. Spørgsmål som: Hvorfor? Hvor er han eller hun nu henne? Hvad sker der, når man dør? Skal vi se dem igen? Kan man kende dem igen? Hvis det er børn - vokser de så, mens vi andre stadig lever? Måske bliver vi endda vrede på dem over, at de kunne finde på at dø bare sådan uden videre? Da vores dreng døde, tænkte jeg på mange af de her spørgsmål. Jeg kunne ikke forstå, at han ikke var der længere. Hvorfor kunne Gud tillade, at han døde? Den første lange tid efter var det meget svært at acceptere, at han var død. Der gik lang tid, før jeg vænnede mig til at give den kærlighed og omsorg, som han fik, videre til de andre af hans søskende. Savnet er nok det sværeste, når nogen dør. Vi mangler dem. Længes efter dem. I den første tid er den døde hele tiden i vore tanker. Måske i flere måneder eller et helt år. Derefter vil mange nok opleve, at savnet og sorgen tager lidt af - alt efter hvor tæt vi var på dem.

Det kristne håb.

Det, der er allerbedst til at hjælpe os igennem sorgen og savnet, er vores kristne håb. Som Guds børn har vi fået Guds løfte om, at livet på jorden skal fortsætte i himlen - i Guds fantastiske herlighed. Bibelen siger på mange stærke måder, at et liv sammen med Jesus er ensbetydende med et evigt liv. Når det er en virkelighed, vi kan regne med, skyldes det jo, at Jesus selv er lyslevende den dag i dag. Han lever nu sammen med Gud i Guds herlighed, en herlighed, som han har lovet alle, der tror på Jesus. Det er den samme herlighed, Jesus måtte forlade for at blive menneske. Efter Jesus stod op af graven påskemorgen, tog Gud ham tilbage igen. Det samme gør han, når troende kristne dør - tager dem op i sin herlighed - fordi Jesus har sagt, at hvor han er, der skal alle, der tilhører ham også være. Det er vigtigt, at vi prøver at forstå, at døden ikke er et problem for Gud eller for Jesus. Jesus har besejret og overvundet døden. Døden har ikke nogen magt overfor Jesus. Derfor har den heller ikke nogen magt overfor den, der hører ham til. For der er intet, der kan rive hans børn ud af hans hånd. Intet kan skille os fra hans kærlighed til os. Det er næsten på samme måde, som med jer, der har en børneopsparing i banken. Det er ikke jer, der har sat penge ind på kontoen, men det er jer, der engang får lov til at hæve og bruge pengene. Det er en gave fra jeres forældre, som ligger sikkert gemt i banken til jer. På samme måde har Gud placeret en skat i himlen - nemlig Jesus - som sikkerhed for, at det evige liv kommer til udbetaling til alle hans venner. Du kan også prøve at tænke på et frø, et korn eller et forårsløg, der lægges i jorden. De bliver alle til jord, men ud af jorden vokser et stort træ, en smuk blomst eller en lækker frugt. Når mennesket dør, er det på samme måde for at kunne blive noget smukkere og skønnere. For at kunne leve i herlig evighed, hvor der ikke længere skal være sygdom, ulykker og død.

Kender vi hinanden i himlen? 

Kan vi kende hinanden igen efter opstandelsen? Ja, det tror jeg bestemt, vi kan. På samme måde som disciplene kunne kende Jesus, efter han var blevet levende igen. Han var jo ikke blevet til en ånd eller et spøgelse men var ligeså virkelig som før. Han havde stadig menneskekrop, som alle kunne røre ved. Han blev sulten og spiste, som før han døde. Han snakkede samme sprog og kendte alle navnene på sine venner og de kendte ham. På den måde er der ikke noget mystisk og fremmed over Jesus. Derfor tror jeg også på, at vi kan kende hinanden og snakke med hinanden på samme måde, som vi kan nu. Jeg glæder mig til, at jeg igen kan give min dreng et kæmpe knus og høre hans lækre stemme. Og se ham spille fodbold. Så skal jeg også se min far, mine bedsteforældre og nogle af mine venner, som også venter hos Gud. Det bliver en fantastisk dag! En dag, som vi alle godt kan glæde os til! Også selv om det i øjeblikket gør frygteligt ondt, når vi mister en af dem, vi holder så ufatteligt meget af.

Bibelord til trøst.

Her er nogle gode ord fra Bibelen, som kan trøste.

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Johannes 3,16 960).

Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at i skal vide, at i har evigt liv. (1. Johannesbrev 5,11-13 1125).

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. (Johannes 5,24 963).

Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? (Romerbrevet 8,31-32 1028).

Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? ... Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! (1. Korintherbrev 15,54-55+57 1050).

Salige (= lykkelige) er de døde, som fra nu af dør i Herren. (Johannes´ Åbenbaring 14,13 1141).