TROSBEKENDELSEN.

Trosbekendelsen står ikke i Bibelen. Den er en slags opremsning af de vigtigste ting i den kristne tro.

Bibelen er den vigtigste bog for os kristne. Igennem Bibelen har Gud fortalt os alt, hvad vi behøver at vide om ham, for at vi kan tro på ham. Men Bibelen er en meget stor bog. Hvis vi læser et stykke hver dag, som vi gør her i læseplanen, så når vi ikke engang hele Bibelen igennem på 4 år. Så kan vi let have glemt det første vi læste, inden vi bliver færdige med hele Bibelen. Alt i Bibelen er ikke lige let at forstå. Det betyder, at vi som kristne kan forstå noget af det, som Bibelen handler om, forskelligt. Det er blandt andet derfor, der er så mange forskellige kristne kirker i verden. Derfor fandt allerede de første kristne ud af, at det ville være godt med en >>Trosbekendelse<<. Altså en slags opremsning af de vigtigste ting i den kristne tro. Der findes flere forskellige trosbekendelser. Den mest almindeligt brugte i dag i Danmark kaldes >>den apostolske trosbekendelse<<. Den er ca. 1.500 år gammel. Du har sikkert hørt den ved gudstjenesten i kirken, hvor den enten bliver sagt eller sunget, mens vi står op. Den bruges også i mange andre landes kirker.

Nej til Djævelen.

Inden trosbekendelsen bruger vi i Danmark at sige >>Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen<<. Vi opfatter denne >>forsagelse<< som en naturlig del af vores trosbekendelse, men det har man ikke altid gjort, og der er mange kirker i verden, hvor man ikke indleder trosbekendelsen på den måde. At >>forsage<< betyder egentlig at >>sige nej til<<. Vi siger nej til Djævelen og alle hans onde gerninger og alt hans onde væsen. Vi vil ikke have noget med Djævelen og hans løgne og fristelser at gøre.

Ja til Gud.

Når vi så har vist Djævelen bort fra os (det vises i gudstjenesten ved at præsten står med ryggen mod alteret), går vi over til at sige ja til troen på Gud (og præsten vender sig og ser om mod alteret). Trosbekendelsen er delt ind i tre dele. De første kristne fandt ud af - ved at læse i Bibelen - at der kun er én Gud. Men de delte trosbekendelsen ind i tre dele, fordi de også fandt ud af, at Gud alligevel består af tre personer eller har tre forskellige sider. Derfor siger vi, at vi tror på en >>treenig (tre-i-en) Gud<<: Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden. Man har sommetider sammenlignet det med en trekant. Det er én figur, der har tre sider eller tre hjørner. Det er svært at forstå. Der er faktisk ingen mennesker, der helt kan forstå, at Gud samtidig er både en og tre. Sådan er der så meget ved Gud, som vi ikke helt kan forstå. Men selvom vi ikke kan forstå det hele, kan vi godt tro på Gud. Akkurat som vi kan tale i telefon med en, der bor i Australien, selvom vi ikke kan forstå, hvordan det kan lade sig gøre.

Faderen.  

Den første del af trosbekendelsen handler om troen på Gud som Faderen og som himlens og jordens skaber. Vi tror på, at Gud har skabt hele verden ud af ingenting og at han har skabt os alle hver især og gør det muligt for os at leve i dag. Derfor siger vi også i denne del af trosbekendelsen, at Gud er >>almægtig<<. Det betyder, at han kan alting. Der er intet, der er umuligt for ham. Denne fantastisk store Gud gav Jesus os mennesker lov til at sige Far til. Han er som den allerbedste far for os mennesker. Han elsker os og vil være med os i vort liv.

Sønnen.

Den anden del af trosbekendelsen handler om Jesus. Han er mere end bare et supergodt menneske. Han har Gud som far og et menneske (Maria) som mor. Samtidig er han også selv Gud og har altid været til. Også det er nærmest umuligt at forstå, men trosbekendelsen hjælper os til alligevel at tro på, at det er sådan, Bibelen beskriver Jesus - som samtidig både rigtig Gud og rigtig menneske. Det meste af Jesu liv taler trosbekendelsen ikke om. Kun hans fødsel, hans død, opstandelse og himmelfart er med. Det er fordi, det er de vigtigste begivenheder i Guds plan for at frelse os mennesker. Det er det, vi fejrer i julen og i påsken og på Kristi Himmelfartsdag. Og endelig siger vi i trosbekendelsen, at Jesus en dag vil komme for at dømme verden og os. Hvornår det sker, ved vi ikke. Men Bibelen fortæller os, at når vi tror på Jesus, så kan vi glæde os til den dag, for det bliver begyndelsen på det evige liv.

Helligånden.

Den sidste del af trosbekendelsen handler om Helligånden og om hvad troen på Gud betyder for os i dag. Det er det, pinsen handler om. Helligånden kaldes også Guds ånd. Helligåndens opgave er at hjælpe os til at tro på Gud som Faderen og på Jesus som Frelseren. Når vi gør det, så hører vi med i den kristne kirke på jorden og Gud vil tilgive os alt det onde og forkerte vi gør, når vi beder ham om det. Og så skal vi også en dag opstå fra de døde ligesom Jesus og få evigt liv.

Husk lige.

Husk lige, at trosbekendelsen ikke står i Bibelen, men den hjælper os til at huske det vigtigste i Bibelen og til at tro på det, der er svært at forstå i den kristne tro. Derfor er det en god idé at lære trosbekendelsen udenad. Det skal du sikkert også, når du skal konfirmeres. Så kan du ligeså godt øve dig lidt allerede nu.

Den apostolske trosbekendelse.

Vi forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

Bekendelse.

Den apostolske trosbekendelse er ikke skrevet af apostlene, men siger kort alt det, apostlene lærte.