OLSEN BANDEN DERUDA´.
Premiere:
30. september 1977.
Spilletid:
101 minutter.
Førkup.
Via en nedlagt kloakledning trænger Banden ind i et firma, hvor den gamle vagt skal på pension, men en ny mand har netop overtaget hans plads. Den bidske vagthund er der imidlertid stadig. I direktionslokalet går Egon i gang med at åbne pengeskabet. Mens Banden højlydt diskuterer hans fremgangsmåde, vågner den unge vagt, der respektløst har lagt sig på chefens sofa, netop som hunden kommer farende hen mod de tre Bande-medlemmer. Benny og Kjeld undslipper, men Egon må atter en tur til Vridsløse.
Handlingen derefter.
En korrupt, forhenværende minister, Holm-Hansen, har solgt EF´s smørpukkel - 30.000 tons - til ruserne. Egon kender til sagen, og han vil have fat i pengene fra salget. Benny introducerer til Egons store misfornøjelse sin fætter, Georg, som er amerikansk uddannet specialist i elektronik, og som ved alt om, hvordan man kan åbne boksdøre ved hjælp af moderne hjælpemidler. Han er nu chef for Banden og betaler Kjeld og Benny en fast timeløn på 37 kroner. Den gensidige mistro mellem Georg og Egon bryder ud i fuld flor, da Egon ved hjælp af et søm saboterer Bandens første kup sammen med Georg. Nu bliver Egon atter chef for Banden. Men Yvonne er ved at tage kørekort, og det er ikke helt uden konsekvenser, for så må Kjeld tage sig af det huslige. Som sædvanlig ved kriminalassistent Jensen alt om de sorte penge fra smørkuppet, men han kan ikke gribe ind. Egon udnytter politiet til at slå til mod den forbryderiske udenlandsdansker direktør Hallandsen, hvorpå han anbringer tasken med pengene i Hovedbanegårdens boksanlæg. Bandens konkurrenter, Mester Hansen og Bøffen, snupper imidlertid pengene og overdrager dem til Holm-Hansen. Denne anbringer penge og værdipapirer i Verdensbankens boks på Bellahøj, hvorpå Banden gennemfører et genialt planlagt angreb på den skarpt bevogtede bygning. Kuppet lykkes med Georgs hjælp. Men Hansen og Bøffen tilstår alle Olsen Bandens tidligere kup - for Hansen er nemlig jaloux på Olsen og hans kriminelle færdigheder. Det vil Egon naturligvis ikke have siddende på sig, men da han dukker op for at sætte tingene på plads, ryger han atter til Vridsløse. Hvor pengene fra Verdensbanken er blevet af? Yvonne har hørt, at de skal hvidvaskes, så hun lægger de ti millioner kroner i vaskemaskinen - på kogeprogrammet!
Særligt.
Bøffen danner denne gang en bande sammen med Mester Hansen, som bliver Olsen Bandens store konkurrent. Den geniale idé med Banden skjult i små, kørende pengecontainere i Verdensbanken virker som en virtuos ballet. Egon Olsens utrolige tur gennem værket i den store pengeboks er næsten endnu bedre end forbilledet: Chaplin i ´Moderne tid´.
Stunts.
Mester Hansen konstruerer en helvedesmaskine, som til alt held for Olsen Banden eksploderer i den forkerte bil. Egon tager en forrygende tur gennem tandhjulene i Verdensbankens store boks. Da Egon bliver kidnappet af Bøffen og Hansen, udløser det en forrygende biljagt i Yvonnes køreskolebil. Jagten ender med, at forbrydernes Citroën bliver halveret, efter at flere andre biler har måttet >>lade livet<<.
Anmeldelserne.
Det er så dansk. Olsen Banden er blevet et stykke dansk kulturliv. Nummer ni er forfærdelig morsom, og de er alle blevet meget dygtigere undervejs. Der er flere dybt gribende sideøjeblikke, men sandelig om jeg vil berøve mine landsmænd oplevelsen. Vi ved, at de har nummer ti i ovnen. Det er uundgåeligt, men også forbavsende, når man tænker på den standard, det er lykkedes dem at holde. Jeg glæder mig allerede. Knud Schønberg, EKSTRA BLADET.
Medvirkende.
Egon: Ove Sprogøe.
Kjeld: Poul Bundgaard.
Benny: Morten Grundwald.
Yvonne: Kirsten Walther.
Børge: Jes Holtsø.
Georg: Claus Ryskjær.
Kriminalassistent Jensen: Axel Strøbye.
Kriminalassistent Holm: Dick Kaysø.
Mester Hansen: Poul Hagen.
Bøffen: Ove Verner Hansen.
Kørelæreren: Holger Juul Hansen.
Vagtmand: Karl Stegger.
P-vagt: Arthur Jensen.
Direktør Hallandsen: Alf Andersen.
Holm-Hansen: Bjørn Watt Boolsen.
Gammel vagt: Pouel Kern.
Ung vagt: Birger Jensen.
KTAS-vagt: Ejnar Federspiel.
Forvalter: Holger Perfort.
Øvrige medvirkende.
Kirsten Hansen-Møller.
Solveig Sundborg.
Sisse Reingaard.
Bjarne Adrian.
Niels Alsing.
Edward Fleming.
Jørgen Beck.
Ernst Meyer.
Holger Vistisen.
Poul Thomsen.
Bag kameraet.
Instruktion: Erik Balling.
Manuskript: Erik Balling og Henning Bahs.
Fotograf: Claus Loof.
Produktionsleder: Bo Christensen.
Indspilningsleder: Jan Lehmann.
Klip: Ole Steen Nielsen.
Lyd: Hans W. Sørensen og John Nielsen.
Musik: Ben Fabricius-Bjerre.
Regi: Henning Bahs.
Rekvisitører: Magnus Magnusson og Jacob Puggaard-Müller.
Kostumer: Lotte Dandanell.
Sminke: Pia Wichmann.
Koreografi: Niels Bjørn Larsen.
Biler: Erik Højer.
Script: Birthe Frost.
Stills: Rolf Konow.
Lys: Jørgen Kunz, Søren Sørensen og Michael Sørensen.
Assistenter: Michael Dela og Stig Sparre-Ulrich.
Fotoass: Jesper Find.
Assistenter.
Helle Brusch.
Jan Balling.
Jan Visser.
Finn Carlson.
Jock Stockwell.